Der er mange ting, der er anderledes, når man arbejder i Grønland. Og gør du tjeneste i Grønland, har du højst sandsynligt stiftet bekendtskab med Grønlandsaftalen.
Hvad omfatter Grønlandsaftalen?
Grønlandsaftalen omfatter godtgørelse af udgifter til kost og logi under udstationering til AKO, på inspektionskutterne mv.
CS har længe presset på for at få Grønlandsaftalen genforhandlet, da den ikke længere er tidssvarende. Men vi venter stadig på en invitation.
Øvrige problematikker
Når man arbejder i Grønland, er der mange andre problemstillinger, der gør sig gældende.
Det kan dreje sig om grønlandsk skattelovgivning, pasningsgaranti, det grønlandske skole- og sundhedssystem. Det er alle områder, der falder udenfor Grønlandsaftalens dækningsområde, og som CS ikke har nogen direkte indflydelse på. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har en mening om tingene. Men vi kan alene påvirke disse problemstillinger politisk, hvilket formanden også gør i alle de sammenhænge i Forsvaret og med folketingspolitikere, hvor han har mulighed for det.
2024 går på hæld. Vi har derfor sat formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen, i stævne til en snak om alt fra årets overenskomst, overraskelserne og opturene i løbet af 2024.
Ny overenskomst: OK24
– I foråret landede vi en ny overenskomst, som gav jer og de øvrige medarbejdere i staten en lønstigning på 7,4 %, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS.
De fleste af pengene fik I til udbetaling allerede i maj i år.
Hvad er der ellers med i overenskomsten? Overenskomsten indeholder flere gode initiativer. Mange af dem træder i kraft i foråret 2025. Herunder blandt andet en forhøjelse af pensionsprocenten samt valgfrihed mellem pension og løn. Læs mere om overenskomsten her.
I slutningen af næste år ligger der også en såkaldt ultimo-forhandling.
– Her skal vi sætte os til bordet og se på, om vi er landet det rigtige sted i forhold til det private arbejdsmarked og den generelle prisudvikling, siger Jesper Korsgaard Hansen og fortsætter:
– Hvis det viser sig, at der er et efterslæb, og at vi som offentligt ansatte halter bagefter, er der jo noget at hente ved en sådan forhandling. Omvendt kan vi risikere, at udviklingen ikke er gået så godt som forventet, og så ser det straks mere vanskeligt ud.
Overraskelserne
En af årets største overraskelser var, at der slet ikke var nogle lønmæssige forbedringer at finde i forsvarsforligets første to delforlig.
– Tilbage i 2023 afleverede vi en række forslag til forsvarsministeren med forskellige fastholdende tiltag. Herunder en række forslag til at forbedre jeres løn og tillæg, siger Jesper Korsgaard Hansen
Også hele diskussionen om økonomien i Forsvaret har været noget af en overraskelse i 2024.
Opture- og forventninger til 2025
I forsvarsforligets to første delforlig er der et par ting, som CS formand særligt fremhæver som positive. Det er blandt andet lykkedes at få indført en ansættelsesform med uddannelsesordning igen.
– Det er noget, vi i CS har brugt virkelig lang tid på at overbevise politikerne om, og nu er der sat 2,1 milliarder af til det i forsvarsforliget. Det er vi rigtigt glade for. Og jeg forventer, at vi kan forhandle os frem til noget, der kan virke fastholdende for både nye og erfarne kollegaer, siger Jesper Korsgaard Hansen.
– I første delaftale blev det også muligt at ansætte ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen som militære lærlinge med løn. Vi har efterfølgende lavet en god aftale, der gør, at man beholder sin grad og sin løn, hvis man bliver lærling efter 12 måneders ansættelse. Det er en aftale, der både efterkommer vores behov og ønsker, såvel som forsvarets.
– Vi er lykkedes med at afsat 2,1 milliarder kroner til den nye ansættelsesform med uddannelsesordningen.
– Også HR-strategien for Forsvaret kan vi være stolte af. Med strategien tager Forsvaret ansvar for medarbejderne og drager den omsorg, I har krav på med karriereplaner, strategier for fastholdelse og udvikling, siger Jesper Korsgaard Hansen og tilføjer:
– Af samme grund er jeg også positiv i forhold til det nye bemandingssystem. Her tager man hensyn til medarbejdernes ønsker og drager omsorg for den enkelte. Det er det, som CS hele tiden har sagt, er vigtigt, hvis man vil holde lidt længere på folk.
I forbindelse med forsvarsforliget er der også nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på arbejdsvilkår og incitamenter. Bl.a. med fokus på løn. CS deltager i arbejdsgruppen, og skal dermed være med til at fastslå de steder, hvor man med fordel kan lave forbedringer.
Formanden slutter sin julehilsen af at med at ønske alle jer medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår og se frem mod næste år. Og spørgsmålet er her, hvad det vigtigste fokus bliver for CS og medlemmerne?
Bliver du lagt ned af feber eller det, der er værre, behøver hele din ferie ikke at være tabt til sygesengen. Læs hvorfor her.
Derfor er det vigtigt: Snyd ikke dig selv, hvis du skulle være så uheldig at blive syg i ferien. Hvad sker der?: Vi giver dig overblik og indblik i regler – og dine rettigheder. Det betyder det for dig: Du kan få erstatningsferie, hvis du er syg i mere end fem dage i alt.
– Der er flere ting, som du bør være opmærksom på, hvis du bliver ramt af sygdom i din ferie. Det forklarer Jesper Østergaard, der er faglig konsulent hos CS.
Jesper oplyser, at de første fem sygedage er såkaldte karensdage. Det betyder, at du selv betaler for dagene.
Til gengæld behøver karensperioden ikke at være fem sammenhængende dage, og perioden dækker hele ferieåret, som løber fra 1. september til 31. august.
Syg lige inden ferien?
Hvis du bliver syg, inden din ferie går i gang, gælder der andre regler. Her skal du melde dig syg til din arbejdsgiver, inden din ferie begynder og oplyse, at du ikke ønsker at holde ferie.
Du skal også kontakte din læge for at få dokumentation, hvis din arbejdsgiver kræver det.
Hvis din sygdom begynder ’lige inden’ ferien – f.eks. mandag morgen klokken 8, hvor din arbejdsdag normalt starter – skal du melde dig syg inden dette tidspunkt.
I dette tilfælde er det arbejdsgiveren, der betaler for lægeerklæringen.
CS bliver medlem af Faglige Seniorer, der er fagbevægelsens organisation for seniormedlemmer. Medlemskabet giver seniormedlemmer en række fordele – se dem her.
Det sker der:
1. januar 2025 bliver CS medlem af Faglige Seniorer, som har mere end 260.000 medlemmer i 600 seniorklubber og foreninger over hele landet.
23 andre fagforeninger og forbund er allerede medlem af organisationen, der blev stiftet i 1980.
CS-formand Jesper Korsgaard Hansen forklarer:
Vi har valgt at blive medlem af Faglige seniorer for at give vores seniormedlemmer endnu flere tilbud og rabatter. Samtidig er Faglige Seniorer en markant stemme i seniordebatten. Og det vil vi gerne støtte op om.
Hvad betyder det for dig?
CS betaler medlemmernes kontingent til Faglige Seniorer.
Seniormedlemmer i CS, der er 60 år eller mere, får nu adgang til fordele og tilbud, herunder rejser, rabat på sommerhuse, rabat på attraktioner, oplevelser og meget mere.
Faglige Seniorer oplyser, at der i løbet af et år afholdes mere end 10.000 forskellige arrangementer i klubberne.
Du kan også få et gratis pensionstjek eller udarbejdet en fremtidsfuldmagt til halv pris.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år, som giver over 195 milliarder kroner til det danske forsvar. Et svimlende beløb, men ude på tjenestederne spørger mange af jer, hvor de mange penge bliver af.
Derfor er det vigtigt: Forsvaret bliver i disse år tilført rigtig mange penge, men mange medlemmer oplever ikke, at pengene når ud på deres arbejdspladser.
Det sker der nu: I venter stadig på, at de de 195 milliarder kroner kan gøre en forskel hos jer.
Det betyder det for dig: Mange medlemmer arbejder i slidte bygninger, mangler penge til øvelser eller kan ikke få det nødvendige udstyr. Hvis det også er din oplevelse, må du gerne tippe os på kommunikation@cs.dk
Forsvarsforliget: Dengang og nu
Tidligere løb forsvarsforliget over en 4-årig periode. Det var defineret på forhånd, hvad pengene skulle bruges til, fx til vedligehold, materiel osv.
Nu løber forsvarsforliger over en 10-årig periode. Når der skal bruges penge, skal partierne bag forliget forhandle om, hvordan de skal bruges.
Besøg på Høvelte Kaserne
I dag er vi taget til Cyber Divisionen på Høvelte Kaserne til en snak med Chefsergent Gerth Sloth Berthelsen for at høre, om han og teamet har set noget til de mange ekstra milliarder.
Gaffatape og tandstikkere kan redde meget
– Vi mangler alt. Stort set. Vi har ikke en ledig computer, ekstra mus eller usb-stik på lager, siger Gerth og slår opgivende ud med armene og fortæller en historie om en kollega, der havde brug for et usb-stik. En umiddelbar simpel opgave for en it-afdeling. Alligevel kan det tage flere måneder, fordi der ikke er et eneste usb-stik på lager. Løsningen i dette tilfælde blev derfor at finde et gammelt stik frem, rense det i et døgn, og først dagen efter kunne kollegaen hente usb-stikket. – Får vi ansat en ny medarbejder i organisationen, kan vi heller ikke udlevere en ny computer til vedkommende, konstaterer Gerth.
– Det spilder folks tid og giver en masse frustrationer, siger Gerth og fortæller, hvordan gaffatape og tandstikkere har reddet indtil flere computere.
– Vi har lige sendt et hold kollegaer til Interflex i England for at undervise ukrainere. Og der var der ikke nogle computere, de kunne tage med, fortæller Gerth. Derfor brugte Gerth og hans kollegaer en masse tid på at ringe rundt i et forsøg på at skaffe det nødvendige udstyr.
– Det er bestemt ikke latest og greatest udstyr, vi sender folk ud med, siger Gerth og forklarer, at hvis man påtager sig så vigtig en opgave som at uddanne ukrainere, så har man også et ansvar for at gøre det ordentligt. Og det synes Gerth desværre ikke er tilfældet.
Som situationen er nu, så sender man folk afsted med gammelt og slidt udstyr, som er i stor risiko for at bryde sammen.
– Det har stor betydning. Hvis du ikke har en computer, der virker, så kan du heller ikke få materiel over. Og hvad hvis det er uniformer, vores kollegaer mangler? Spørger Gerth hovedrystende over situationen.
Klenodier fra hylderne på Cyber Divisionen
Gammelt udstyr fra gemmerne på Høvelte Kaserne. Heldigvis bruges hverken mus eller telefoner.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag en ny veteranaftale, som ændrer reglerne, så flere veteraner kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Der er afsat 2,4 milliarder kroner til aftalen.
Derfor er det vigtigt Bevisbyrden er vendt 180 grader.
”I årevis har vi råbt op om bedre vilkår for vores veteraner. Derfor glæder det mig, at der nu kommer en politisk aftale, som ændrer bevisbyrden,” siger formand for CS Jesper Korsgaard Hansen
Hvad sker der nu? Den nye aftale indeholder det, man kalder for en formodningsregel. Det betyder, at myndighederne som udgangspunkt skal formode, at en soldats PTSD skyldes udsendelsen med mindre særligt tungtvejende grunde taler imod. Det vil fortsat være en forudsætning, at en uafhængig speciallæge i psykiatri har stillet diagnosen PTSD som følge af udsendelsen.
Det betyder det for dig Hvis du er veteran og er blevet syg af din udsendelse, bliver det nu nemmere at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Formodningsreglen betyder også, at de veteraner, der tidligere har fået afvist PTSD som arbejdsskade, kan få genprøvet deres sag.
Det skal du gøre: Hvis du er medlem af CS og har fået PTSD som følge en udsendelse, skal du:
Tage fat CSs advokat Mette Lind-Hansen ved at kontakte CS på vores hovednummer 36 90 89 00 eller denne mail: cs@cs.dk.
