Stine Lintrup, skribent på CS

Posted on 28. marts 202531. marts 2025 by Stine Lintrup

Hvis du har timer i overskud, vil du sikkert gerne vide, hvordan du får dine timer udbetalt eller afspadseret. Det forklarer vi her.

Derfor er det vigtigt: Hvis du har arbejdet for meget, har du krav på at få dine timer udbetalt eller afspadseret.
Det sker der nu: Ved udgangen af hvert kvartal bliver dine timer opgjort. Deadline er:
Første kvartal: 31. marts
Andet kvartal: 30. juni
Tredje kvartal: 30. september
Fjerde kvartal: 31. december
Det betyder det for dig: Opsparede timer kan betyde mere i lønningsposen eller en ekstra ferie.

Jesper Østergaard, CS faglig konsulent forklarer:

– For militært personel opgører man dine tjenesteomlægningstimer i slutningen af hvert kvartal, og laver dem om til merarbejdstimer.

Omlægning af tjenesten betyder, at din chef kan beordre dig hjem uden varsel på de timer, du har i tjenesteomlægning. Skal du derimod afspadsere merarbejde, skal du have et varsel på mindst 80 timer. Her tæller alle timer i døgnet med, så du har krav på et varsel på mindst tre døgn.

Eksempel 1

I første kvartal af 2025
Fra den 1. januar til den 31. marts, har medlem X arbejdet 35 timer mere, end vedkommende er ansat til.

Andet kvartal 2025
De 35 timer skal forsøges afspadseret fra den 1. april til den 30. juni.

Udgangen af andet kvartal
Er de 35 timer ikke blevet afspadseret, har medlem X nu disse fire muligheder:

Konverterede opsparingsdage
Timerne kan afspadseres efter aftale med chefen. Vigtigt er det, at din chef ikke kan beordre timerne afviklet. Det skal altså ske i et samarbejde med dig. Du kan max have 162 ,8 timer stående, eller det der svarer til en måneds afspadsering.
Fridøgnsbank
Du kan lave en aftale med din arbejdsomgiver om det, der hedder fridøgnsbank. Her kan du spare op til 820 timer op, det svarer til et halvt års fuldtidsarbejde. Du har op til tre år til at afvikle timerne i fridøgnsbanken. Du kan bruge timerne, hvis du ønsker orlov, fri i en længere periode eller til andre store ting.
Senere afvikling
Senere afvikling betyder her, at timerne skal afvikles inden for et år efter aftale med din chef. Vælger du denne mulighed, anbefaler CS, at du laver en skriftlig aftale med din chef om, hvornår timerne skal afvikles.
Kontant godtgørelse
Betyder, at du kan få udbetalt de timer, du har arbejdet for meget. Regnestykket er: Din grundløn, fraregnet militærtillæg og pension x med 1,5.

Eksempel 2

I første kvartal af 2025
Fra den 1. januar til den 31. marts, har medlem X arbejdet 35 timer mere, end vedkommende er ansat til.

Andet kvartal 2025
20 af de 35 timer bliver afspadseret fra den 1. april til den 30. juni.

Udgangen af andet kvartal
Der er nu kun 15 timers merarbejde, altså under 20 timer. Og det betragtes som under bagatelgrænsen. De 15 timer kan videreføres til tredje kvartal, eller du kan vælge én af de tre aftalemuligheder i eksempel 1. Du har ikke krav på at få udbetalt timerne, hvis det drejer sig om mindre end 20 timer.

Posted on 20. marts 20256. april 2025 by Stine Lintrup

I mere end 14 år arbejdede Nicolai i Forsvaret, og han ville aldrig have været tiden foruden. Han elskede at forsvare sit land, og han er stolt over at have gjort tjeneste i Forsvaret. Alligevel valgte han at sige farvel og tak til Forsvaret. Lønnen var afgørende.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

En lang karriere i Forsvaret blev for et par år siden fortid for Nicolai .

– Jeg undrede mig over, at mine venner købte hus og snakkede om nye biler. Jeg tænkte altid, hvor får de pengene fra? Fortæller Nicolai, der bl.a. har arbejdet som forsyningsbefalingsmand på Vordingborg Kaserne, været gruppefører og sektionsleder på Hærens Sergentskole. I alt tæller hans karriere i Forsvaret mere end 14 år.

– Det er et smukt ideal, at man arbejder for at forsvare sit land. Men i praksis hænger det ikke sammen, i hvert fald ikke for mig, siger Nicolai. Han er far til to, og det har været svært at få lønnen til at række som familiefar. I en gennemsnitsmåned fik han omkring 19.000 kroner udbetalt som oversergent og med ansvar for 25 medarbejdere.

– Jeg begyndte at læse en diplom i ledelse, og det satte en masse tanker i gang. I første omgang forsøgte Nicolai sig med en lønforhandling. Men mulighederne var begrænset af et tillæg på 500 til 1.000 kroner om måneden, og det føltes mest af alt som at gå tiggergang.

Løsningen blev derfor at lede efter et nyt job, væk fra Forsvaret. Nicolai fik en stilling som logistikchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Uden at skulle forhandle om løn og ansættelsesvilkår, fik han hos Politiet et job med mindre ansvar og hele 9.000 kroner mere udbetalt om måneden. Og der var der, at Nicolai begyndte at føle sig til grin for sin løn i Forsvaret.

Soldater er jo ikke dumme

– Jeg vidste godt, at man ikke er lønførende i Forsvaret. Men at lønforskellen mellem f.eks. Forsvaret og Politiet er så stor, det overraskede mig. Forsvaret er vel lige så meget en statslig organisation som Politiet, så hvorfor er lønforskellen så stor? Spørger Nicolai.

-Soldater er jo ikke dumme, uddyber Nicolai. Ifølge ham, skal politikerne handle nu og sikre bedre løn og ansættelsesvilkår, hvis Danmark ikke skal stå med et affolket forsvar – alene på grund af lønnen.

Nicolai understreger, at han på ingen måde fortryder sin tid i Forsvaret, den var rig på oplevelser, men desværre ikke også på lønnen. Og netop den lave løn blev udslagsgivende for hans beslutning om at forlade Forsvaret.

Hæv soldaternes tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

- Hvis man ikke er villig til at hæve basislønnen, er der mange andre muligheder. CS har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget eller man kan vælge at forhøje natpenge og weekendtillæg. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen

Tip os

Vil du fortælle din historie om dit arbejde i Forsvaret og din løn? Så hører CS meget gerne fra dig.
Skriv til kommunikation@cs.dk

Kilde: CS

Posted on 20. marts 20256. april 2025 by Stine Lintrup

For små 10 år siden startede en ung 21-årig Mathias i Forsvaret. Dengang rakte lønnen til et ungdomsliv med øl, byture og en lille lejlighed. Nu 10 år senere er virkeligheden en anden. Han er ansvarlig for fire kompagnier, og privat har han fået en datter og et hus – men hans løn er ikke fulgt med. Og det er et problem.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

– Forsvaret er en fantastisk arbejdsplads. Sammenholdet. Kammeratskabet. Jeg tror simpelthen ikke på, at det fås bedre’, siger Mathias, da han skal fortælle om sin arbejdsplads.

Mathias er sergent ved Gardehusarregimentet i Slagelse – og han elsker det. Men én ting frustrerer ham. Og det er lønnen.

-Jeg siger ikke, at Forsvaret skal være lønførende. Men som lønnen er nu, er det problematisk. Her i regimentet får vi i omkring 10 opsigelser om måneden – alene på grund af lønnen.

En gammel kollega ledte f.eks. efter et hus, og beskeden fra banken var, at han skulle finde et andet job med mere i løn, hvis drømmehuset skulle blive deres.

– Han skiftede uniformen ud, blev skraldemand, og fik 3.000 kroner mere i løn om måneden. Og først der kunne han få bankens godkendelse til huskøbet.

Situationer som dem møder Mathias mange af, og han genkender dem også fra sin egen hverdag.

-Da min datter ville starte til gymnastik, måtte jeg kigge på, hvad vi kunne skære fra, så vi havde penge til at betale. Sådan gider jeg ikke blive ved med at leve.

Opråb til politikerne

Mathias håber, at der i kølvandet på den store politiske bevågenhed på Forsvaret, også sker noget med lønnen. Ellers er det ikke sikkert, at Mathias bliver ved med at være ansat. Han har simpelthen ikke råd.

-Politikerne bliver nødt til at gøre noget med lønnen til Forsvarets ansatte. Ellers ender vi i en situation, hvor der ikke er nogle medarbejdere til at betjene alt det nye materiel, man køber ind.

Hæv soldaternes tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

Tip os

Vil du fortælle din historie om dit arbejde i Forsvaret og din løn? Så hører CS meget gerne fra dig. Skriv til kommunikation@cs.dk

Posted on 10. marts 202510. marts 2025 by Stine Lintrup

René Fallesen Jørgensen, seniorsergent på Skive Kaserne.

-Jeg synes, det lyder rigtig godt. Jeg kan virkelig se en værdi i aftalen.

René har selv gjort brug af den gamle uddannelsesordning, hvor han har taget akademifag, og han har tidligere søgt Statens Kompetencefond til at tage en diplomuddannelse.

-Jeg har oplevet at søge og få nej hos Statens Kompetencefond til efteruddannelse. I den nye ordning er der mange flere penge og muligheder, som vi medarbejdere i Forsvaret kan drage nytte af. Jeg vil opfordre til, at så mange som muligt gør brug af aftalen.

Peter Brandt, 2. Eskadre, Flådestation Frederikshavn.

-Genialt. Med aftalen kan jeg f.eks. tage mere uddannelse og på den måde få en stilling, der vil give mig mere i løn.

Peter Brandt mener også, at det nu bliver nemmere at rekruttere og fastholde nye medarbejdere – nu de kan tage en uddannelse og samtidig beholde deres løn i Forsvaret.

Posted on 4. februar 202510. februar 2025 by Stine Lintrup

I mere end 30 år har Karsten Hjortshøj loyalt tjent Søværnet. Han har været kampinformationsgast, sejlet inspektionsskibe, undervist på Søværnets Basis Uddannelse og meget, meget mere. Lige indtil den dag i november 2022, hvor han kom til Skagen i dårligt vejr og blev invalideret i sådan en grad, at han som kun 53-årig er tvunget til sin rollator.

– Og så gik det galt, siger Karsten Hjortshøj og henviser til den dag, han blev ramt af en arbejdsulykke, og alting ændrede sig.

Karstens besætning var kommet til Skagen i dårligt vejr. Og midt i uvejret falder Karsten bagover og rammer en metalstang.

Udfordringen: Er du fyret?

Karsten er efterfølgende sygemeldt med massive rygskader.

Til hans store forundring hører Karsten intet fra sit tjenestested eller det skib, han har sejlet med. Det overrasker Karsten, at ingen besøger ham, sender en blomst og ønsker god bedring eller blot ringer for at høre, hvordan han har det.

– Søværnet har altid proklameret, at de tager hånd om de ansatte, men det er slet ikke min oplevelse.
Karsten Hjortshøj, Søværnet

Men pludselig begynder flere gamle kolleger at kontakte Karsten for at høre, hvad der sker. For ganske overraskende er Karstens stilling pludselig opslået som ledig – uden Karsten føler, at han har fået ordentlig besked. Karsten er ikke fyret, men fjernet fra sin stilling.

Udviklingen: Det har du ret til

Karsten kontakter derfor CS og får kontakt til socialrådgiver, Henriette Moors.

-Der er en masse spørgsmål, når man havner i sådan en situation. Hvad gør jeg? Hvad har jeg ret til? Og hvordan sikrer jeg mig en indtægt? Fortæller Karsten Hjortshøj.

Og her har Henriette gjort en kæmpe forskel. Henriette har både støttet, når det har været svært, men har også via sin socialrådgiveruddannelse kunne vejlede Karsten om, hvad han har af rettigheder, guidet ham gennem al papirarbejdet og været med som bisidder til møder med kommunen.

– En medarbejder, der bliver invalid af en arbejdsulykke i en sådan grad, at han er stærkt smerteplaget og må gå med rollator som kun 53-årig. Dem, synes jeg, man har et ansvar for at hjælpe videre, siger Henriette Moors, socialrådgiver CS.

Udfaldet: CS er med til det sidste

“Tag fat i CS. Jo før, jo bedre”

Karsten Hjortshøj, medlem cs

-Jeg har virkelig fået en kæmpe hjælp, hvor jeg er blevet fulgt tæt. Bare se på i dag, siger Karsten og refererer til, at han i januar 2025 har været til det afsluttende møde med kommunen for at blive indstillet til en førtidspension på grund af hans mange smerter. Og her var Henriette Moors med til at støtte Karsten og argumentere hans sag for kommunen.

* Ved udgivelsen af denne historie har det ikke været muligt at få en kommentar fra Søværnet.

Karsten Hjortshøjs karriere i Forsvaret

1989: Marieelev KU Auderød & Magretheholmen
1990-1991: Officersmessegast/KI F348 Hvidbjørnen & F357 Thetis
1991-1997: Civil
1997-1998: Marinekonstabel KI Auderød/FLS FRH AIS / N82 Minelægger Møen
1998-1999: Marinekonstabel/Overkonstabel KI F356
1999-2000: Marineoverkonstabel KI NLO CAOC 7 Finderup
2000-2015: Marineoverkonstabel/Specialist KI Konsoloperatør Søværnets Operative Kommando (SOK)
2015-2020: Marinespecialist KI/VB P525 ROTA / GSU uddannelse
2020-2022: SG VB Delingsinstruktør Søværnets Basis Uddannelse (SBU)
2022: SG VB Kystskipper Uddannelse MARTC Skagen
2022: SG VB Navigationsbefalingsmand P520 Diana
11. november 2022: Kommer til skade, bliver sygemeldt
31. december 2024: Afskediget fra Forsvaret pga. sygdom

Posted on 3. februar 202510. februar 2025 by Stine Lintrup

Ved overenskomstforhandlingerne sidste år blev der aftalt en lønstigning på 1,27 pct. pr. 1. april 2025, og yderligere var forventningen, at reguleringsordningen ville udmønte 0,04 pct. Det vil sige at forventningen, på det tidspunkt var, at den generelle lønstigning og reguleringsordning pr. 1. april 2025 ville udgøre 1,31 pct.

Reguleringsordningen viser sig imidlertid at være negativ og udmønter denne gang med -0,78 pct., hvilket derfor resulterer i en samlet stigning alene på 0,41 pct.

Grunden til, at reguleringsordningen udmønter negativt, og dermed mindre end forventet er, at Danmarks statistik ikke har alle dele af den private løndannelse med i deres beregninger. At det denne gang har en stor indflydelse på beregningen af reguleringsordningen skyldes, at der er frivalgsordninger ved nogle af Danmarks store virksomheder, der ikke er med i beregningen.

Det er en teknikalitet, der for øjeblikket bliver kigget på. Men som får den konsekvens, at reguleringsordningen ikke regulerer som forventet ved forhandlingerne sidste år.

Det er dog forventningen, at den reelle beregning ved Danmarks Statistik bliver rettet. Og, at en evt. efterregulering sker sidst på året i forbindelse med de ultimo-forhandlinger, der er aftalt i forliget.

Reguleringen af din løn sker automatisk pr. 1. april 2025.

Fakta: Reguleringsordningen

Reguleringsordningen er en ordning, der skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Det betyder, at hvis der er højere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, sørger reguleringsordningen for, at de offentligt ansatte, ligeledes får en stigning.
Reguleringsordningen regulerer kun lønudviklingen og ikke selve lønnen. Det vil sige den procentuelle stigning.
Reguleringsordningen går begge veje. Hvis der er en lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end på det offentlige arbejdsmarked, betyder reguleringsordningen, at de offentlige lønninger nedjusteres. Man kan derfor som offentligt ansat godt risikere, at der bliver taget fra de lønstigninger, der allerede er aftalt gennem overenskomsten.
Historisk set er reguleringsordningen næsten altid positiv, men senest i 2021 oplevede ansatte i den offentlige sektor, at reguleringsordningen var negativ. Her havde vi nemlig en nedgang i den private lønudvikling pga. corona-pandemien.
Danmarks Statistik leverer de tal, der ligger til grund for beregningen af reguleringsordningen.

Posted on 30. januar 202511. februar 2025 by Stine Lintrup

I CS har vi en socialrådgiver, Henriette Moors. Hos socialrådgiveren kan du få hjælp til at finde rundt i de mange regler og love, der gælder, hvis du for eksempel er sygemeldt, har været udsat for en arbejdsulykke eller trives dårligt i dit arbejde. Socialrådgiveren har tavshedspligt og er ansat til at tale din sag.

Derfor er det vigtigt: Hvis du er sygemeldt, har været ude for en arbejdsulykke eller trives dårligt i dit job, kan du få hjælp af socialrådgiveren.
Det sker der nu: Kontakt socialrådgiver Henriette Moors på cs@cs.dk eller telefon 36 90 89 00, hvis du har brug for hjælp.
Det betyder det for dig: Socialrådgiveren kan være din bisidder, og du kan få hjælp til at forstå de mange regler og love, der findes.

Stress. Mobning. Sygemelding. Veteraner. Arbejdsskader. Dette er bare nogle af de eksempler, du kan få hjælp til af vores socialrådgiver.

– Man skal aldrig være bange for at ringe og snakke med mig, uanset om man har været sygemeldt i lang tid eller blot har en mindre ting, man gerne vil vende med mig, siger Henriette Moors.

Hvad kan socialrådgiveren hjælpe dig med?

Arbejdsulykker: Råd og vejledning, gennemgang af afgørelser, hjælp til klageinstans
Sygemeldinger: Ydelser, muligheder, afklaring af erhvervsevne, bisidder, henvisning til Veterancenteret

Kilde: CS

Typisk har Henriette meget kontakt med medlemmer, der enten er på vej til en sygemelding eller allerede er det. Socialrådgiveren kan også hjælpe, hvis der er problemer i samarbejdet mellem medlemmerne og tillidsfolkene.

– Jeg er altid klar til at besøge medlemmerne og hjælpe, siger Henriette Moors.

Eksempelvis kan du få hjælp af socialrådgiveren til møder med Jobcenteret, eller hvis du ønsker at blive tilknyttet Veterancenteret.

“Jeg har ingen aktier i Forsvaret. Jeg er ansat til at tale medlemmernes sag”

Henriette Moors, socialrådgiver

Også i historien om Karsten Hjortshøj, som du kan læse om i nyhedsbrevet, har Henriette Moors gjort en stor forskel. Her har Henriette været med Karsten på sidelinjen fra han blev sygemeldt, til han blev indstillet til en førtidspension på grund af en arbejdsulykke.

– Jeg har dyb respekt for de mennesker, der sætter deres liv og legeme på spil for os andre i kampen for demokrati. De mennesker, vil jeg meget gerne hjælpe, siger Henriette Moors.

Henriette Moors blå bog

2005: Færdiguddannet socialrådgiver
2005-2007: Socialrådgiver til børn med særlige behov
2007-2009: Socialrådgiver på beskæftigelsesområdet
2009 – 2020: Socialrådgiver i Jobcenter
2020-2022: Socialrådgiver i Veterancenteret
2022-nu: Socialrådgiver i CS

Posted on 17. januar 202527. januar 2025 by Stine Lintrup

CS, HOD og HKKF er blevet enige med FPS om en ny fortolkning af, hvor og hvordan man bedst afholder den kompenserende hvileperiode efter en skydeperiode.

Derfor er det vigtigt
Reglen i arbejdsmiljølovgivningen har været, at jeres kompenserende hvileperiode skulle afholdes i det, der hedder ’i umiddelbar forlængelse af arbejdet’.

Men det har vist sig ikke altid at være hensigtsmæssigt, særligt i forbindelse med intensive skydeperioder. Her har I med formuleringen ’i umiddelbar forlængelse af arbejdet’, været tvunget til at afholde hvileperioden der, hvor I har været på skydeperiode.

Det skyldes, at ’i umiddelbar forlængelse af arbejdet’ ikke er blevet tolket som, at man kunne bruge tid på transport for at holde hvileperioden derhjemme. Fortolkningen af dette er nu ændret.

Det betyder det for dig
– Vi har lyttet til vores medlemmer og talt deres sag.
Med ændringen kan vores medlemmer nu se frem til
mere fleksibilitet, der tager hensyn til deres privatliv.

Jesper Korsgaard Hansen, formand CS.

Faglig konsulent hos CS, Jesper Østergaard uddyber:

– Med den nye fortolkning kan du nu komme hurtigere hjem. Tidligere var det sådan, at du skulle holde din kompenserende hvileperiode i skydelejren, men nu kan den ligges efter skydeperioden, så du kan være derhjemme og slappe af.

Jesper Jeppesen fra Føringsstøtteregimentet i Fredericia siger:

– Det er en rigtig god nyhed for soldaterne, alle vil jo gerne hjem efter nogle lange dage, men det skal selvfølgelig forvaltes på en forsvarlig måde

Der sker der nu
Forsvarsministeriets Personalestyrelse orienterer i den nærmeste fremtid Arbejdstilsynet om den nye fortolkning.

Posted on 13. januar 202516. januar 2025 by Stine Lintrup

Sådan siger 20-årige Lea Winther, der skiftede drømmen om en karriere i Forsvaret på hest ved Gardehusarerne ud med et tæt makkerskab med hundene på Flyvestation Skrydstrup. Læs hvorfor og få gode råd til, hvordan du kan blive hundefører.

Derfor er det vigtigt: Der er mange forskellige karrieremuligheder i Forsvaret. Læs om en af de måske mere ukendte her.
Det sker der nu: Følg Lea Winther, der er under uddannelse som hundefører på Flyvestation Skrydstrup
Det betyder det for dig: Hvis du overvejer at blive hundefører, kan du her læse, om det måske kunne være noget for dig.

Lea Winther er ved at opfylde sin helt store drøm om at blive hundefører i Forsvaret. Derfor følger hun de dygtige hundeførere, der arbejder på Flyvestation Skrydstrup.

“Jeg synes, det er megaspændende at arbejde med hunde i Forsvaret. Det er en mulighed, mange i det civile måske ikke tænker over, man kan, men det er så fedt. Du følger forskellige hunde, ser deres udvikling og får øjnene op for hver hunds potentiale.”

Lea Winther, kommende hundefører

Som føl, følger Lea de erfarne hundeførere på flyvestationen i Skrydstrup.

Her fungerer hun som figurant, hvor hun bliver brugt til at patruljere hundene, gå spor og ikke mindst være den, der skal bides i, det kalder man også at være bidfigurant.

Og sidste opgave er ikke en nem en af slagsen. Hver hund bider forskelligt, og er Lea uheldig, kan hundene få forkert fat, og det sætter spor. I bogstaveligste forstand. Det er ikke usædvanligt, at Lea kommer hjem med en hævet arm og blå mærker.

Specielt makkerskab

Når Lea om er færdig som føl, kan hun se frem til at få sin egen hund.

– Jeg glæder mig mest af alt til at få min egen hund. Afprøve alt det, jeg har lært. Og knytte bånd til min helt egen hund.

De fleste kender til at have et særligt bånd med en kollega, hvor man har et helt tæt makkerskab, men for Lea Winther vil det helt tætte makkerskab være mellem hende og hendes kommende hund.

“Det er måske specielt at danne makker med en hund. Men tanken om at have en makker, jeg ved, jeg altid kan stole på, er rar. Med hunden får jeg en makker, jeg kender bedre end nogen anden.”

lea winther, kommende hundefører

– Jeg glæder mig virkelig meget til at kunne gå i dybden med min egen hund. Løse problemer og se, hvor vi starter og ender.

Man bruger virkelig meget tid på hundene

Undervejs i sin uddannelse, har det overrasket Lea Winther, hvor meget tid der bliver brugt på hundene. De har en virkelig stor indflydelse på arbejdet.

– Næsten det hele går ud på hundene. De, er de vigtige i vagten.

“Når man siger ja til at være hundefører, siger man også ja til en livsstil. Man tager hunden med hjem og har den 24/7. 365 dage om året. Dine venner og familie skal vænne sig til, at man har en hund, der er uddannet til at slå ihjel.”

lea winther, kommende hundefører

Hvordan finder man den rigtige hund?

Det er typisk en erfaren hundefører, som vælger hunden til den nye hundefører. Valget af hund bliver truffet på baggrund af en lang række observationer om temperament og personlighed – hos både hund og fører. Derudover bliver praktiske ting, som den kommende hundeførers livssituation også gennemgået.

– Hvis der er børn derhjemme, er det noget, vi tager hensyn til, når vi skal finde det rigtige match mellem hund og fører, siger Bjarne Thomsen, der er dressurleder på flyvestation Skrydstrup. Ligesom ansøgers boligforhold kan have betydning.

– Nogle hunde trives fint i en lille lejlighed, mens andre hunde har brug for mere plads og en have.

“Søg endelig. Folk står med åbne arme for at hjælpe dig i gang.”

Lea winther, kommende hundefører

Vil du også være hundefører?

Hvis du gerne vil være hundefører, skal du:

være mindst 18 år
have folkeskolens afgangsprøve med mindst to i dansk, engelsk og matematik
kunne sikkerhedsgodkendes
have et gyldigt kørekort til kategori B
have gennemført din værnepligt
søge bevogtningsassistentuddannelsen
gennemføre en helbredsundersøgelse, løbetest, styrketest og samtaler med en psykolog.

Læs mere om uddannelsen under karriere på Forsvarets hjemmeside.

Kilde: Forsvarets Rekruttering

Posted on 8. januar 20258. januar 2025 by Stine Lintrup

Som medlemskonsulent bliver du en del af CS’ faglige sekretariat, hvor du arbejder tæt sammen med 22 engagerede kolleger, der arbejder for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og bistår den politiske ledelse.

Som medlemskonsulent har du dagligt kontakt med medlemmerne. Dine opgaverne bliver bl.a.:

Telefonisk rådgivning og vejledning af medlemmer indenfor alle områder af Forsvaret.
Indsigt i administrative forhold/aftaler og gældende overenskomster i Forsvaret og Staten.
Håndtering og støtte af medlemmer, der har udfordringer i arbejdslivet.
At besøge medlemmer på tjenestestederne for at få indblik i de krav og vilkår, de arbejder under.

Du får to vigtige sagsområder:

Arbejdsmiljø
Faglig kontaktperson for medlemmer i Flyvevåbnet

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en bred faglig viden indenfor Forsvaret. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har særlig erfaring fra Flyvevåbnet, da du skal samarbejde med medlemskonsulenter med erfaring fra Hæren og Søværnet. Det er også en fordel, hvis du kender til arbejdet som tillidsvalgt i CS.

Har lyst til medlemskontakt, og kan lide at lytte til og tale med mennesker.
Mestrer at formulere dig mundtligt og skriftligt i et klart, forståeligt sprog.
Kan begå dig på de forskellige niveauer i Forsvaret.
Har evnen til at vurdere sager og viderebringe dem til CS-husets øvrige specialister.
Kan være bisidder i mange forskellige situationer.
Har lyst til at arbejde i en faglig organisation.
Har mod på en del rejseaktivitet, både i Danmark og udlandet.

Det praktiske

Start: 1. april 2025 eller hurtigst derefter.
Arbejdssted: Islands Brygge, København.
Ansættelse: 37 timer pr. uge
Udvikling: Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til CS-overenskomst med relevant faglig organisation.

Hvem er CS?
CS er med sine 9.000 medlemmer den største fagforening i forsvaret. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder hver dag for at give den bedst mulige medlemsservice. Vi er et hus med en uhøjtidelig omgangstone med plads til smil og latter.

Send din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på telefon 36 90 89 31.
Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 31. januar 2025 kl. 12.00.
CS opfordrer til, at man søger uanset køn alder eller etnisk baggrund.